Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Netto sætter gang i en forsøgsordning, hvor de vil sortere, ompakke og sælge den frugt og grønt, som ellers pr. automatik bliver smidt ud, selvom der intet er i vejen med det. (Foto: Colourbox)

Ompakning af frugt og grønt

Med en ny forsøgsordning med ompakning af frugt og grønt vil Netto reducere madspildet i butikkerne med 50-60 procent.

Hver dag smider supermarkedskæden Netto 30 ton frugt og grønt ud. Størstedelen af varerne er der intet i vejen med, men hvis for eksempel en pose æbler indeholder ét enkelt råddent æble, er butikken ofte nødt til at kassere hele posen.


Regler om sporbarhed

En ny forsøgsordning skal nu reducere madspildet markant. Hver gang Netto kasserer et stykke dårligt frugt og grønt, ryger der i gennemsnit seks-syv stykker gode, lækre og salgbare stykker med i skraldespanden.

Årsagen er regler, der gør det meget svært at sortere og ompakke fødevarer. Alle varer skal leve op til skrappe regler om sporbarhed, hvilket gør det svært at sortere enkelte stykker beskadiget frugt og grønt fra og sælge de gode stykker i pakningen videre.

Med en ny forsøgsordning vil Netto søge at mindske madspildet i frugt og grønt. Under brandet ”Mad skal spises” sælger Netto ompakkede fødevarer, som fortsat ligger i orginalemballagen, men som efter sortering lægges i poser, der er udviklet og designet til formålet.
Med en ny forsøgsordning vil Netto søge at mindske madspildet i frugt og grønt. Under brandet ”Mad skal spises” sælger Netto ompakkede fødevarer, som fortsat ligger i originalemballagen, men som efter sortering lægges i poser, der er udviklet og designet til formålet. Foto: Dansk Supermarked/Netto.



Sortering og ompakning


Konsekvensen er et ekstremt madspild. Derfor har Netto valgt at sætte en forsøgsordning i gang, hvor de vil sortere, ompakke og sælge den frugt og grønt, som ellers pr. automatik ville blive smidt ud, selvom der intet er i vejen med det.

Forsøgsordningen kører foreløbig i en periode på tre måneder i tre butikker i Odense, Aarhus og København. Sammenlagt smider de tre butikker omkring 5,5 ton frugt og grønt ud om måneden.

Vurderingen er, at det kun er 40-50 procent af det, der kasseres, som ikke er egnet til at sælge videre.


”Mad skal spises”


Konkret betyder ordningen, at medarbejderne i Netto løbende gennemgår alle de varer, der er sorteret fra, fordi der er enkelte stykker med fejl. De stykker frugt og grønt, der ikke egner sig til at blive solgt, bliver smidt ud, mens de resterende, gode produkter pakkes om i en særlig pose

De sorterede varer blive fremover solgt til nedsat pris under navnet ”Mad skal spises” og kan findes sammen med de øvrige varer i frugt- og grøntafdelingen.