Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Food Festival i Aarhus får fornemt besøg af Syltedronningen, der giver tips til hvilke af sæsonens råvarer, der er bedst på glas. Helene Garyston vandt Danmarksmesterskabet i syltning i 2013 med en rabarbermarmelade med appelsin og vanilje. Syltedronningen har netop udgivet en ny bog.

Mød Syltedronningen på Food Festival

Der er masser af spændende aktiviteter med frugt, bær og grønt på årets Food Festival. Mød blandt andre Syltedronningen.

Food Festival 2017 er lige om hjørnet. Fredag den 1. september skydes Nordens største madbegivenhed i gang – for femte gang – på Tangkrogen i Aarhus. Festivalen slutter søndag den 3. september.

Både fredag, lørdag og søndag er der forskellige spændende aktiviteter i Planteriget – teltet, hvor alting syder og bobler. En række aktiviteter skal lokke ekstra mange gæster til Planteriget. Det er Syltedronningen, Sæson’s køkken og Aarstidernes Landkøkken.

Det er også i Planteriget, at forbrugerne kan møde avlerne og høre, hvordan produktionen foregår i marken. Og det er her, formidlerne tryller med råvarerne og byder på lækre tilberedte smagsprøver og små retter.


Syltedronningen gæster Planteriget

Et af trækplastener til Planteriget er Syltedronningen alias Helena Grayston. Hun blev kendt, da hun vandt Danmarksmesterskabet i syltning i 2013 og har siden været synlig i medierne, både live trykt og digitalt.

Om eftermiddagen lørdag den 2. september inviterer Syltedronningen to gange gæster til køkkenbordet, hvor hun giver inspiration og tips til at komme sæsonens råvarer på sylteglas.

Helena Grayston skal også træde op på den grønne talerstol i Planterigets sæson-lounge, hvor der er mulighed for at købe et signeret eksemplar af hendes nye bog: ’Syltedronningen - moderne syltning til alle måltider’.

På Food Festival 2017 kan man besøge både Sæson’s køkken og Aarstidernes Landkøkken og blive klogere på sæsonaktuelle grønsager.
På Food Festival 2017 kan man besøge både Sæson’s køkken og Aarstidernes Landkøkken og blive klogere på sæsonaktuelle grønsager. Foto: Food Festival.


Tips og tricks fra Sæson og Aarstidernes Landkøkken 

Både fredag, lørdag og søndag kan gæsterne på Food festival komme gratis med i Sæson’s grønsagskøkken og hente inspiration til velsmagende grønne hverdagsretter. Her bliver der delt ud af simple madtricks og dykke ned i grønne udskæringer.

Aarstidernes Landkøkken inviterer lørdag og søndag forbrugerne til at lave en ret fra en af firmaets måltidskasser. En kok fortæller lidt om indholdet i kasserne og giver også tips og tricks til, hvordan man nemt kan lave afvekslende og spændende mad i hverdagen.

Det koster 50 kroner at deltage i Aarstidernes Landkøkken. Tilmelding er muligt på foodfestival.dk, hvor alle Food Festivals øvrige aktiviteter også er omtalt.


Fakta

  • Planteriget er et samarbejde mellem Sæson, Frugtformidlingen og alle danske avlere og er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

PROJEKTET ER STØTTET AF