Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Mere end hundrede deltagere blev guidet igennem junglen af biostimulanter og mikrobiologiske midler, da GartneriRådgivningen holdt temadag den 31. oktober. (Foto: Lotte Bjarke)

En jungle af alternativer til traditionel kemi

Udbuddet af alternative midler og metoder til forebyggelse og bekæmpelse vokser hastigt. En temadag satte fokus på de mange nye muligheder.

Traditionelle kemiske løsninger på skadedyrs- og sygdomsproblemer i planteproduktionen er i strid modvind. Det har til gengæld givet vind i sejlene til stribevis af alternative midler og metoder. Der er opstået en hel jungle af biopesticider, biostimulanter og basisstoffer, som ikke er nemme at finde rundt i.

Derfor havde GartneriRådgivningen A/S i samarbejde med en række af de firmaer, der arbejder med udvikling og salg af de nye midler, arrangeret en temadag på Hvidkærvej i Odense.

Her fik deltagerne styrket deres overblik over helt basale forhold og blev forsynet med guldkorn om erfaringer og praktisk brug af konkrete midler.

At interessen for området er stor, vidnede en fyldt sal med mere end hundrede deltagere om. Men også det faktum, at alle de store, traditionelle kemivirksomheder har mere og mere fokus på biologiske produkter af forskellig art, understreger tendensen. Der er ingen tvivl om, at der er ’big business’ i markedet for alternativer til kemi.


Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen A/S, forklarede, at biostimulanter kan være både organiske og uorganiske forbindelser, ekstrakter og mikroorganismer, der indirekte kan hjælpe planten til at blive stærkere til et modstå angreb. Foto: Lotte Bjarke.



Biostimulanter aktiverer forsvarsmekanismer

Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen A/S, pointerede, at det i sidste ende er forbrugerne, der stiller krav om et reduceret forbrug af kemiske midler. Det får gartnerierhvervets kunder til at stille krav til producenterne, der er nødt til at søge nye veje for at sikre deres produktion.

- Det, vi ønsker, når vi ikke kan bruge kemiske midler med ’knock down’ effekt, er stærke planter. Og her kommer biostimulanter, der tidligere blev kaldt planteforstærkere eller vækstfremmere ind i billedet, forklarede konsulent Anne Krogh Larsen.

Biostimulanter er produkter, der ad forskellige veje hjælper planten til at styrke eller aktivere sine egne forsvarsmekanismer. For eksempel ved at få den til at udskille enzymer, der nedbryder indtrængende svampe, ved at udskille dufte, der tiltrækker nyttedyr, eller ved at øge evnen til at optage næring.

Det, vi gerne vil opnå, er, at planten er klar til at forsvare sig, når der kommer et angreb, og ikke først kommer i gang, når angrebet er en realitet, sagde Anne Krogh Larsen.


Lars Stubsgaard, Borregaard Bioplant, forklarede, hvordan gode og skadelige mikroorganismer konkurrerer om pladsen i planternes rodzone. Derfor gælder det om at få de gode etableret i voksemediet fra starten, så de kan opformere sig og beskytte planten mod plantesygdomme. Foto: Lotte Bjarke.


Mikroorganismer er alle vegne

Lars Stubsgaard, Borregaard Bioplant, gav en introduktion til mulighederne for at anvende mikrobiologiske metoder til såvel forebyggelse som bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr.

Han understregede, at de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er at betragte som planteværnsmidler, og at de derfor er underlagt de samme – dyre – godkendelsesmetoder som kemiske midler.

- Mikroorganismer er bakterier, svampe og virus, der findes alle vegne omkring os og spiller en vigtig rolle i en lang række sammenhænge. Tidligere har vi desinficeret os ud af mange problemer. Men det efterlader et øde miljø. Måske er det bedre at skabe et godt miljø fra starten, sagde Lars Stubsgaard.

Han forklarede, at der er to typer af mikrobiologiske midler. Dem der hjælper planten til at beskytte sig selv, og dem der decideret bekæmper insekter.

Når det gælder insektbekæmpende midler, lød anbefalingen, at for eksempel stiklinger dyppes eller tågesprøjtes, så man er sikker på at ramme skadedyrene, da midlerne er kontaktmidler.


Undgå gutterne fra returkarret

I naturen udskiller planter faktisk rodsafter med næring for at tiltrække mikroorganismer, der blandt andet hjælper med at nedbryde næringsstoffer, så planterne kan optage dem. Når der ad den vej skabes en stor befolkning af nyttige mikroorganismer, bliver der mindre plads til de skadelige.

- Der er ikke meget mikroliv i sphagnum fra starten af kulturen. Det er noget af en madpakke for de mikroorganismer, der kommer først.

- Spørgsmålet er så, om det er en af de gode, eller en af gutterne fra returkarret, pointerede Lars Stubsgaard, og slog til lyd for, at man sørger for, at det bliver de gode, der kommer først, ved at benytte mikrobiologiske midler.


Jørn Engvang, Nordisk Alkali, understregede som stort set alle dagens indlægsholdere, at det er vigtigt at huske, at de fleste biologisk baserede plantebeskyttelsesmidler kun virker, hvis de bruges forebyggende og bruges hyppigt. Foto: Lotte Bjarke.


Forebyggelse er bedre end helbredelse

Hele vejen gennem temadagens tætpakkede program gik det igen og igen, at de mange nye midler og metoder kræver, at man som bruger tænker på nye måder. Der er ingen af de nye midler, der virker på samme måde som de traditionelle kemiske, hvor man kan sprøjte og dermed løse sit problem op mod 100 procent.

De alternative midler har generelt langt mindre effekt end kemiske midler. Til gengæld kan de ofte kombineres på kryds og tværs, så man ad den vej opnår en bedre virkning. Nogle af dem kan endda øge effekten af kemiske midler.

Det er også værd at notere sig, at det gamle ord, at forebyggelse er bedre end helbredelse, i høj grad gælder her. Hvis et angreb først har fået lov at udvikle sig, kan de nye midler ikke stille meget op.


Stort forsøgsarbejde forestår


Til gengæld er der også mange fordele forbundet med at udfase kemiske løsninger til fordel for biologiske.

For eksempel kan man ofte opnå bedre udnyttelse af næringsstoffer og bedre holdbarhed som en sidegevinst. Sprøjtefristen er som regel ikke eksisterende, og nyttedyr bliver sjældent påvirket. Og så er der point at hente til MPS-regnskabet og ikke mindst på goodwill kontoen.

Der er næppe meget tvivl om, at både gartneri- og landbrugssektoren vil komme til at høre meget mere om biostimulanter og mikrobiologiske midler i årene frem. Men heller ikke tvivl om, at der forestår et kæmpe forsøgsarbejde for at afklare, hvad der virker på hvad og i hvilke kombinationer.