Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
En video, som viser hele produktionsforløbet af salat i et fuldautomatisk hydroponicanlæg, er blevet er stort hit på Facebook. (Foto: Colourbox)

Video: Hydroponicanlæg til salat storhitter på nettet

Mere end ni millioner visninger er, hvad Viscon Hydroponic har opnået med sin video på Facebook.

Alle, som arbejder i gartneribranchen, ved, at det både er spændende, cool, innovativt og high-tech, mens det kan være sværere at finde entusiasme uden for branchen. Det er der nu lavet om på!



Ni millioner visninger

En video, som viser produktion af salat i et fuldautomatisk Viscon hydroponicanlæg, blev lagt på Linkedin, hvor den i løbet af kort tid opnåede 160.000 visninger, hvilket er imponerende men dog er intet i forhold til, når man sammenligner med Facebook.

Ikke mindre end ni millioner gange er videoen blevet vist, hvilket absolut ikke er normalt for en video, som viser teknologi indenfor gartneribranchen, herunder produktion af grønsager.


Hele produktionen på fire minutter


Videoen, som varer i knapt fire minutter, viser hele produktionen af salat fra automatisk fyldning af jord i potter og såning, flytning af potter med robot over i render, flytning af render over i bassin, optagning af render med høstklare salater, rodskæring og pakning af de færdige produkter.

Selve pakningen af salaten i kasser og lukning af kasserne foregår stadigvæk manuelt.

Videoen afstedkommer mange bemærkninger omkring produktionen: En gruppe er meget imponeret over teknologien, mens en anden gruppe stiller spørgsmål ved næringsstofværdien af salaten og anvendelsen af vand, skriver hortidaily.com.

Videoen kan ses her.