Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Der er fyldt godt op på løglagrene på Samsø, hvor årets sidste møde i den lokale løgerfagruppe blev holdt. Her kontrollerer Arne Urskov, Jens Kristian Kjeldahl og Poul Erik Ølgaard kvaliteten på de indlagrede løg. (Foto: Peder Krogsgård)

Vanskeligste løghøst i mands minde

Årets sidste møder i løgavlernes erfagrupper har været svære at få placeret i kalenderen, da den besværlige høst trak ud i det meget våde vejr.

Torsdag den 30. oktober kunne løgavlerne på Samsø endelig holde årets sidste erfagruppemøde – en måned senere end planlagt.

Traditionen tro er der på det sidste møde fokus på lagring og især kvalitet og holdbarhed. Det er derfor vigtigt, at møderne bliver holdt på det helt rigtige tidspunkt for at vurdere, om løgene er så tørre, at de er lagerfaste. Er de det, kan temperaturen sænkes, og tørringen nedtrappes.


Store, flotte, gode løg – men der er også meget jord med ind på lageret i år. Foto: Peder Krogsgård.



Den vanskelige høst

September og oktober 2017 har givet store udfordringer for høsten af løg. Vejret skal helst være lige så tørt som ved kornhøst, når løgene bliver frilagt eller høstet. Det har ikke været nemt i år, når der kun har været halvanden til to dages tørvejr i træk, og nedbøren er faldet i enorme mængder.

Resultatet blev, at løgene lå frilagte i marken for længe. Det giver problemer med både sorte pletter og jordslåning af de yderste lag på løget. To fejl, som dog mest har med den visuelle kvalitet at gøre.

Værre er det med løggråskimmel, som arbejder sig ned og ind i løget, så løget rådner indefra. Våde løg – også kaldet waterskin – øger risikoen for angreb af blødråd og bakterieråd.


Samsø heldig

Under vanskelige høstforhold er det meget vigtigt, at lageret har kapacitet nok og er optimalt styret. Heldigvis har høstvejret ikke været helt så slemt på Samsø som andre steder i landet. Det har godt nok regnet lige så mange dage, som i resten af Danmark, men ikke i så store mængder.

Alle løg på Samsø var høstet i midten af oktober, mens der i skivende stund stadig ligger 10 procent tilbage af den samlede danske løghøst på markerne i resten af landet.


’Løgbjergvandring’ i rødløg: Forrest Arne Urskov, dernæst Poul Erik Ølgaard, Kristian Kragelund og Henrik Jørgensen. Foto: Peder Krogsgård.



Supergod vækstsæson

Fra foråret så det ellers rigtig godt ud: Løgene havde en overordentlig fin fremspiring i marken, og med passende mængder regn hen over sommeren var ikke behov for så meget vanding.

Udbytterne er høje hos alle danske løgavlere, men de kunne have været endnu højere, hvis vi havde haft flere solskinstimer.

Et højt plantetal har givet lidt mindre størrelsesfordeling, hvilket er ærgerligt, idet der godt kunne komme en efterspørgsel på store løg fra Sydeuropa på grund af tørken dernede.

Alt dette ved vi meget mere om, når Danmarksmesterskabet i løgdyrkning bliver gjort op og resultaterne offentliggjort på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde i januar.

Det hjælper jo ikke noget, at løgavlerne har en stor høst i marken, hvis ikke alle løgene bliver høstet. Et andet væsentligt spørgsmål er, hvor stort et svind der efterfølgende bliver på lagrene.


Tørring af løg

Det er en kunst at tørre løg. Man kan sætte lige så meget til på lageret som i marken. Hvis løgene ikke bliver håndteret rigtigt, kan de svinde 20-30 procent mod normalt cirka 10 procent.

I de økologiske løg kan der forekomme svind på helt op til 60 procent.

Det drejer sig om at få løgene overfladetørret så hurtigt som muligt, hvilket kræver rigtig meget luft. Når løgene er ’rasletørre’, skal de halstørres, og når de er lagerfaste, skal temperaturen sænkes til 5oC eller til 0,5oC, hvis der er tale om kølelager.


Det er en udfordring at tørre store, våde løg. Foto: Peder Krogsgård.



Ekstra tørreomkostninger


Våde løg kræver mere energi for at blive tørre. Sidste år kunne tørringen gøres for cirka 10-20 øre per kilo løg. I år vil det koste 15, ja, helt op til 40 øre per kilo løg.

Omkostningerne til at tørre løg er meget afhængig af, hvilket type anlæg man har, så der er tale om gennemsnitstal.

Nye anlæg med varmegenindvinding er meget energibesparende i forhold til anlæg, hvor der bruges gas til tørring, men så ligger der jo også en større investering bag.


Der blev også tid til en tur i marken for at se på næste års løg, som allerede er på vej. Foto: Peder Krogsgård.