Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Salen på Hvidkærvej 29 i Odense var fyldt, da godt 50 deltagere havde fundet vej til Æble/Pære klubbens og GartneriRådgivningens temadag om kernefrugt den 30. januar. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Velbesøgt temadag for æble- og pæreavlere

Det er en mangeårig tradition, at danske æble- og pæreavlere på denne årstid holder et fælles dagsmøde med aktuelle, faglige indlæg. Således også i år.

Et spændende, fagligt program med oplægsholdere fra ind- og udland lokkede den 30. januar godt 50 deltagere til temadagen for kernefrugt på Hvidkærvej i Odense.

Temadagen, der er arrangeret af Æble/Pære klubben og GartneriRådgivningen med konsulent Maya Bojesen som tovholder, blev sædvanen tro også benyttet til klubbens årlige generalforsamling.

Fem firmaer havde booket en standplads i lokalet, og deltagerne benyttede flittigt pauserne til en faglig snak om alt det nyeste indenfor vanding, kemi og nyttedyr.

Forsker Matthias Ristel, Esteburg Forsøgsstation, fortalte på temadagen om nye sorter af æbler og pærer til fremtidig dyrkning. Her sammen med konsulent Maya Bojesen, GartneriRådgivningen, der havde arrangeret temadagen.
Forsker Matthias Ristel, Esteburg Forsøgsstation, fortalte på temadagen om nye sorter af æbler og pærer til fremtidig dyrkning. Her sammen med konsulent Maya Bojesen, GartneriRådgivningen, der havde arrangeret temadagen. Foto: Annemarie Bisgaard.


Nye æblesorter


Fra Tyskland var forsker Matthias Ristel inviteret til at fortælle om æblesorter. På Esteburg forsøgsstation i Jork tester de mere end 100 sorter. De selekterer sorter og kloner efter udbytte, smag, robusthed, farve, ensartethed og vækstform.

- Af nye æblesorter, der også kan bruges til økologi, vil jeg bl.a. nævne den tidlige sort Summercrisp. Vi har efter fem-seks år endnu ikke fundet bladskurv på Summercrisp. Junifaldet er lille, og frugtfastheden er bedre end hos sorten Collina. Ulempen er, at frugten er lille, kræver tidlig udtynding, og at der kan forekomme frugtskurv.

- En anden æblesort, der er værd at fremhæve, og som kan dyrkes i Danmark, er Deljonka. Det er en tidlig sort, træerne kommer hurtigt i bæring, og frugten er smuk, fast, saftig og sprød. Sorten er skurvtolerant, men den har tendens til vekselbæring, hvis den overbærer et år, sagde Matthias Ristel.

- En tredje æblesort er WUR 037, der har Elise som en af forældresorterne. Den er meget skurvrobust og har en god smag, en flot farve og giver et bedre udbytte end Topaz. Desværre er den modtagelig for frugttrækræft, og træet vokser forholdsvis svagt med ringe evne til forgrening. Vi tror på sorten og håber snart at finde et mere mundret navn til den.

Frugtavler og -grossist Peter Rolker, Jork, har siden 2005 været vicepræsident i den økologiske forening EBF, Europäische Bioobst Forum, der har 800 medlemmer med 7.300 hektar i syv lande.
Frugtavler og -grossist Peter Rolker, Jork, har siden 2005 været vicepræsident i den økologiske forening EBF, Europäische Bioobst Forum, der har 800 medlemmer med 7.300 hektar i syv lande. Foto: Annemarie Bisgaard.



Økologiske æbler i EU

Også fra Tyskland var økologisk frugtavler og frugtgrossist Peter Rolker inviteret. Han har været økologisk frugtavler i 27 år og er qua sin post som næstformand i foreningen Europäische Bioobst Forum godt orienteret om den europæiske markedssituation.

- Der er knapt 60.000 hektar med økologiske æbler og pærer i Europa, fordelt på 52.563 ha æbler og 5.783 ha pærer. Halvdelen af æblearealet ligger i Altesland og 40 % ved Bodensøen. Mange lande er i gang med yderligere omlægning, fortalte Peter Rolker, der selv dyrker 60 hektar med øko-frugt i Jork.

- I Østrig er der 250 hektar økologisk frugt mere på vej (en forøgelse på + 34 %), Sydtyrol 650 hektar (+ 54 %), Italien 1.200 hektar (+83 %) og Belgien 26 hektar (+22 %).

- Jo længere man kommer mod syd, jo større øko-udbytter høstes der pr. hektar: Italien 42 ton, Østrig 29 ton, Nordtyskland 25 ton og Tyskland som helhed 21 ton pr. ha.

- Statistiske tal fra Polen antyder, at de polske avlere har store arealer med økologisk frugt, men jeg vil nu stille spørgsmål ved, om tallene er pålidelige, lød det fra Peter Rolker, der antydede, at trætætheden måske ikke alle steder er stor i de polske øko-plantager.

Frugtavler Jan Jager, t.v., formand for Æble/Pære klubben, og ordstyrer ved generalforsamlingen, Frugtavler Carl Chr. Jensen, Samsø, diskuterer slagtes gang for klubbens generalforsamling.
Frugtavler Jan Jager, t.v., formand for Æble/Pære klubben, og ordstyrer ved generalforsamlingen, Frugtavler Carl Chr. Jensen, Samsø, diskuterer slagets gang for klubbens generalforsamling. Foto: Annemarie Bisgaard.


Generalforsamling med kampvalg

Æble/Pære klubben, der har 85 medlemmer (en tilbagegang på 11 sidsen sidste år), holdt midt på temadagen den årlige generalforsamling, der blev afviklet i god ro og orden. Formanden Jan Jager kom i sin beretning blandt andet ind på klubbens aktiviteter, afsætning og pesticidrester:

- Endnu en gang må vi konstatere, at den danske produktion er meget foran, når det gælder lave restindhold af pesticider i forhold til importeret frugt. Prosulfocarb er der heldigvis ikke fundet noget af i frugt i denne sæson. Vi må håbe, at landbruget har fået styr på behandlingen med Boxer i efteråret, sagde Jan Jager og nævnte, at klubbestyrelsen har holdt tre møder med kemikaliefirmaer.

- Firmaerne kom alle med en enslydende melding om, at vi ikke skal forvente at få nye, regulære plantebeskyttelsesmidler til rådighed i den nærmeste fremtid, det vil sige ét-to år. Firmaerne ser en øget interesse i at udvikle og markedsføre biologiske midler i stedet, sagde Jan Jager.

I forbindelse med valg af medlemmer til klubbens bestyrelse, stillede fem mand op. Da der kun skulle bruges fire, måtte stemmesedlerne i brug. Resultatet af afstemningen blev, at Johan Laubjerg, Laubjergs Planteskole og Rosenhave, afløser Vagn Nielsen, Snaptun.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende – uændret med Jan Jager som formand og Niels Mortensen som næstformand.

Sekretariatschef Torben Lippert, Dansk Gartneri, fortalte i forbindelse med generalforsamlingen på Æble/Pære klubbens temadag om pesticider, pesticidrester, markedsføring og statistik.
Sekretariatschef Torben Lippert, Dansk Gartneri, fortalte i forbindelse med generalforsamlingen på Æble/Pære klubbens temadag om pesticider, pesticidrester, markedsføring og statistik. Foto: Annemarie Bisgaard.


Nyt om erhvervspolitik

Æble/Pæreklubben betaler et kollektivt kontingent på 75 kr. pr. ha. til Dansk Gartneri, som dermed varetager sektorens erhvervspolitiske interesser. Klubben havde derfor inviteret sekretariatschef Torben Lippert til at orientere om, hvad der rører sig på det erhvervspolitiske område.

- Der er bl.a. stor interesse for alternative midler, og vi arbejder derfor for at på at få flere på banen. Derfor har vi i Dansk Gartneri genoplivet en videndelingsgruppe bestående af producenter, kemifirmaer og forskningen, fortalte Torben Lippert.

I forbindelse med pesticidafgiften, der skal evalueres færdig i 2018, har Dansk Gartneri stillet kritiske spørgsmål til især basisafgiften:

- Afgiften er meget ødelæggende for erhvervet, ikke mindst for de alternative midler, sagde Torben Lippert og nævnte, at gebyret for godkendelse af pesticider til 'minor use' heldigvis blev halveret i forbindelse med den ny pesticidhandlingsplan for 2017-2021.


Fakta

En ny dansk tælling i 2017 af det danske areal med kernefrugt viser følgende:

  • I 2017 var antallet af bedrifter med kernefrugt på cirka 300.
  • I 1973 var der cirka fem gange så mange bedrifter med kernefrugt.
  • I 2017 var det gennemsnitlige areal med æbler og pærer pr. bedrift på 5,3 ha.
  • I 1973 var det gennemsnitlige areal med æbler og pærer pr. bedrift på 4,5 ha. 

  • Æblearealet er cirka 1.300 ha i 2017.
  • Største æblesort i dag er Elstar med 236 ha (18 % af arealet).
  • Næststørste æblesorter er Ingrid Marie med 135 ha og Aroma med 115 ha.
  • Siden 1987 har den danske æbleproduktion ligget nogenlunde stabilt omkring 25.000-30.000 tons æbler.

  • Pæreareal cirka 300 ha i 2017.
  • Siden 1987 er pæreproduktionen steget fra ca. 3.000 tons til ca. 5.000 tons.