Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Drive in restaurant til jordbær og jordbærlækkerier i Uden i Holland. (Foto: www.facebook.com/AardbeienDrivein)

Drive in jordbær

Sund fastfood i form af jordbær og jordbærlækkerier i en drive-in-butik er et nyt hit i Holland.

Mange har nok prøvet at stille sulten på landevejen ved at køre ind i en drive-in restaurant. Det koncept har en hollandsk jordbæravler kopieret, men i en helt ny version, hvor der langes alt andet end burgere og fritter ud gennem vinduet.

Tæt på en rundkørsel i byen Uden i det sydlige Holland kan man køre ind til ’Aardbeien Drive-in J & B’ – en jordbær-drive-in – helt på samme måde som at køre til McDonalds drive-in. Man kommer dertil ved at tage afkørsel 14 på rute A50.

Initiativtageren til den nye jordbær drive-in er Welle van den Elzen, søn af væksthusjordbæravlerne Birgitte & Jan van den Elzen. Han testede ideen sidste år, hvor den viste sig at ramme plet, så familien har store forhåbninger til sæsonen i år, skriver www.hortidaily.com.


Lige som hos andre drive in restauranter får man hos ’Aardbeien Drive-in J & B’ de bestilte varer udleveret ved vinduet. Foto: www.facebook.com/AardbeienDrivein.


Jordbær med chokolade


Når kunder ankommer til den nye jordbær-drive-in, kan de placere deres ordre og betale på en opstillet iPad. Derefter kører de til vinduet, hvor de får den bestilte ordre udleveret.

I starten kunne der bestilles friske jordbær, jordbæris og jordbærmarmelade. Sortimentet er efterfølgende udvidet til også at omfatte friskbagte vafler med jordbær med/uden flødeskum, jordbærsmoothies med mynte eller ingefær, jordbær dyppet i mørk chokolade eller jordbær med flødeskum.

- Vi troede ikke, at jordbær dyppet i chokolade ville blive en succes, men det har de vist sig at være. De udgør næsten halvdelen af salget, siger Welle van den Elzen til nyhedsmediet.


Jo
rdbær med mørk eller hvid chokolade hitter i den nye hollandske jordbær-drive-in. Prisen er 28 kroner for minimum seks jordbær sereveret i en bakke. Foto: www.facebook.com/AardbeienDrivein.