Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Æble- og pæretræer kan behandles maksimalt fire gange i 2018 mod frugttrækræft med Merpan 80 WG, der er godkendt på dispensation i to perioder. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Dispensation til Merpan 80 WG i træfrugt

Merpan WG må anvendes mod frugttrækæft i æble- og pæretræer i to perioder i 2018.

Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen givet dispensation til Merpan 80 WG til bekæmpelse af frugttrækræft i æble- og pæretræer.

Betingelser for dispensation

Gælder i perioderne 1. april-28. juli 2018 og 15. august-12. december 2018. Dispensationen til svampemidlet Merpan 80 WG, som indeholder captan, er givet på følgende betingelser:

  • Dispensationen er gældende i perioderne 1. april-28. juli 2018 og 15. august-12. december 2018, hvorefter der er anvendelses- og opbevaringsforbud.
  • Må kun anvendes mod frugttrækræft i æble- og pæretræer.
  • Æble- og pæretræer må højst behandles fire gange indenfor samme vækstsæson. Heraf må højst to behandlinger anvendes inden høst, dog ikke senere end 14 dage før begyndende høst.
  • Ved håndtering af behandlede æble- og pæretræer skal der anvendes kemisk bestandige handsker.
  • Må ikke anvendes nærmere end 40 meter fra vandmiljøet.
  • Udsprøjtning må alene foretages af ejeren eller driftslederen af plantagen.
  • Må ikke anvendes nærmere end fem meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.


Registreringsnummer

Merpan 80 WG – registreringsnummer 604-24.

 

 


Tagget med Plantebeskyttelse