Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Bæravler Ejnar Schmidt, Christiansfeld, t.h., inviterede den 8. maj fire kolleger til erfamøde sammen med konsulent Helle Mathiasen. Fra venstre Anders Sørensen, Hans Dreyer Christiansen, Benny Danielsen og Henning Hansen. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Bæravlere er stadig på banen

Selv om arealet med buskfrugt er svundet ind, er der stadig avlere, der holder ved og mødes i grupper for at udveksle erfaringer.

Efter bundløse priser på bær flere år i træk blev arealet med især solbær, men også ribs og stikkelsbær drastisk skåret ned for nogle få år siden. Ifølge tal fra NaturErhvervstyrelsen var der i 2016 godt 700 hektar med solbær, 214 hektar med ribs og 37 hektar med stikkelsbær.

Mange avlere er gået helt ud af produktionen, mens andre holder ved med hele eller dele af deres areal. En lille gruppe sydjyske bæravlere mødes stadig i ny og næ for at udveksle erfaringer.

Det skete blandt andet den 8. maj, hvor bæravler Ejnar Schmidt, Anderup ved Christiansfeld, inviterede fire kolleger og konsulent Helle Mathiasen, GartneriRådgivningen, til et par timers rundtur i markerne med bærbuske.


Ejnar Schmidt har været bæravler i 15 år sideløbende med sit bankjob. Nu er han landmand på fuld tid og dyrker 25 hektar med solbær, ribs og stikkelsbær. Foto: Annemarie Bisgaard.


Fem avlere med 88 hektar

De fem bæravlere dyrker tilsammen 88 har bær fordelt på 47,5 hektar solbær, 22 hektar ribs og 18,5 hektar stikkelsbær. Heraf dyrker Ejnar Schmidt de 24 hektar fordelt på 12 hektar solbær, fire hektar ribs og otte hektar stikkelsbær.

Ejnar Schmidt har været bankmand i 40 år men gik sidste år på efterløn og lever nu livet som landmand med bærproduktion, skovbrug og kornavl. Pasningen af plantagen sker sammen med kollegaen, Benny Danielsen, der selv har 30 hektar med bær. De to har en fælles høstmaskine.

Flere af avlerne har haft større areal, især med solbær. De fleste marker er pløjet op, fordi prisen til sidst blev alt for lav - omkring 40-50 øre pr. kilo.


Flot sidebeskårne, 13 år gamle Ben Lomond buske. Beskæringen har givet lys og luft til buskene og giver anledning til en god foryngelse. Der er en særdeles flot blomstring i buskene. Foto: Annemarie Bisgaard.


Krig mod ukrudtet

Ejnar Schmidt føler sig meget plaget af ukrudt, især tidsler og kvikgræs. I foråret har han forsøgt at komme det til livs ved en sprøjtning med glyphosat og Mais Ter. Ukrudtet havde taget synligt skade, men især en del af tidslerne var på vej igen.

Gruppen diskuterede, hvordan den rigtige ukrudtsstrategi bør være.

Tidsler er svære at bekæmpe på én gang, en flerårig indsats er som regel nødvendig. Hormonmidler må anvendes én gang og bør bruges, når tidslerne er 15-25 centimeter høje. Glyphosat må i bærbuske kun anvendes i perioden fra bladfald til begyndende blomstring året efter.


Frostmålerlarver er tidligt på færde og gnaver huller i bladene. Foto: Annemarie Bisgaard.


Sygdomme og skadedyr

Selv om Helle Mathiassen gjorde en ihærdig indsats, lykkedes det hende ikke at finde hverken bladhvepselarver eller andre laver. Det kan for bladhvepsenes vedkommende måske være lidt for tidligt eller, fordi bekæmpelsen af dem var god sidste år.

- Hold fortsat øje den kommende tid. Finder I huller i bladene, vil I kunne se de små nyklækkede bladhvepselarver sidde her. De har op til tre generationer pr. år, og især anden generation kan være grådig, sagde Helle Mathiasen og nævnte af snyltehvepse er en god, naturlig bekæmper.

- Vi havde et stort angreb i 2016, og derfor var vi meget opmærksomme på problemet sidste år, hvor det lykkedes os at få en god og rettidig bekæmpelse af første generation af bladhvepselarverne, fortalte Ejnar Schmidt.


En flot stikkelsbærmark med den tornfrie sort Tatjana. Foto: Annemarie Bisgaard.