Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I Danmark har vi kun omkring 20 hektar med hindbær, modsat Norge der har cirka 300 hektar. Det ville være dejligt, om vi kunne etablere flere danske arealer på friland med hindbær. Det er baggrunden for et nyt kursus i GartneriRådgivningen. På billedet ses en norsk hindbærmark fra Vestlandet med udsigt til fjord og fjeld. (Foto: Stine Huseby, NLR Vest)

Vi skal dyrke flere danske hindbær

Et kursus for avlere skal sætte gang i dansk produktion af hindbær. Inspirationen kommer fra Norge, der dyrker 30 gange så mange hindbær som os.

Konsulent Dan H. Christensen, GartneriRådgivningen, har arbejdet med bærproduktion i Norge i otte år. Han ser en slående forskel mellem dansk og norsk hindbærproduktion.

- Hindbærproduktionen er enorm i Norge, når jeg sammenligner med den danske. Ifølge norsk statistik - Statistisk Sentralbyrå – er der 400 hektar hindbær i Norge med en produktion på 3.000 ton, mens der i Danmark er 20 hektar med en produktion på 100 ton, siger Dan H. Christensen.

Konsulent Dan H. Christensen, GartneriRådgivningen, ser en slående forskel mellem dansk og norsk hindbærproduktion. Dét vil han gerne gøre noget ved og er derfor leder af et grundkursus i hindbærdyrkning i december.
Konsulent Dan H. Christensen, GartneriRådgivningen, ser en slående forskel mellem dansk og norsk hindbærproduktion. Dét vil han gerne gøre noget ved og er derfor leder af et grundkursus i hindbærdyrkning i december. Foto: Annemarie Bisgaard.


Trækplaster i butikkerne

- En del af den norske succes med hindbær skyldes sorten Glen Ample, som klarer sig godt i Norge, og som har en langt bedre bærkvalitet til butikssalg end tidligere dyrkede sorter, siger Dan Haunstrup Christensen og fortsætter:

- En anden væsentlig årsag til hindbærenes succes i Norge er, at norske supermarkeder er gået aktive ind i at gøre hindbær til noget attraktivt.

- Supermarkederne bruger hindbær som trækplaster og sælges typisk i 300 grams bakker til 32 danske kroner pr. bakke. Avlerne får typisk 15-20 danske kroner pr. bakke.

Høst af hindbær på friland varer normalt omkring fem uger. Ved drivning i tunnel eller ved at anvende sene sorter, kan sæsonen forlænges uden at tage efterårsbærende sorter i brug.
Høst af hindbær på friland varer normalt omkring fem uger. Ved drivning i tunnel eller ved at anvende sene sorter, kan sæsonen forlænges uden at tage efterårsbærende sorter i brug. Foto: Annemarie Bisgaard.


Supplement til direkte salg


Dyrkning af sommerhindbær i jord kan være et godt supplement til en jordbærproduktion, der sælges ved direkte salg, fordi de to kulturer sæsonmæssigt passer godt sammen.

At dyrke hindbær i jord ligner jordbærproduktion meget og modningstidspunktet overlapper med de sene jordbær.

For at hjælpe en dansk produktion af sommerhindbær dyrket i jord på vej tilbyder GartneriRådgivningen i december et todages kursus i hindbærdyrkning. Målet er at give en grundlæggende viden om at dyrke hindbær i jord. Kursusleder er Dan H. Christensen.


Fakta om kurset

Kurset handler om hindbærplantens grundlæggende biologi, krav til vokseplads, gødskning, tunneldyrkning, sygdomme, skadedyr, økonomi. Desuden er der besøg hos en hindbæravler.

En mindre del af kurset handler også om dyrkning af efterårshindbær, brombær og økologiske hindbær.

Kurset holdes i Odense den 4.-5. december 2017.

Se programmet her.