Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Lektor Torben Toldam-Andersen, KU, er initiativtager til navngivning af to gamle danskforædlede sorter af stikkelsbær. Det historiske og højtidelige øjeblik fandt sted med rødt bånd og saks i forbindelse med Pometets Bærfestival, der samlede over 300 interesserede. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Nyt liv til to gamle stikkelsbærsorter

Det var et historisk øjeblik, da to danske sorter af stikkelsbær fik navn ved Bærfestivalen på Pometet. De to sorter er udvalgt blandt genbankens 122 stikkelsbærsorter.

En rød og en grøn stikkelsbærsort, der begge har levet et anonymt liv i flere årtier med et ’selektionsnummer’, fik fredag den 28. juli et rigtigt navn i forbindelse med en succesfuld Bærfestival på Pometet ved Taastrup.

- Den røde sort – tidligere selektion 782 – får navnet Rød Crisppo. Den første del af navnet fortæller, at frugten er rød og har en frisk smag, den sidste stavelse at sorten kommer fra Pometet, sagde lektor Torben Toldam-Andersen i forbindelse med navngivningen.

- Den grønne sort – tidligere selektion 4024 – får navnet Grovens Grønne Crisp, opkaldt efter Inge Groven, der tidligere var forstander ved Hornum Forsøgsstation, hvor sorten er udvalgt, sagde Torben Toldam-Andersen og nævnte, at begge sorter oprindelig er forædlet ved Spangsbjerg Forsøgsstation.

Rød Crisppo – tidligere selektion 782 – er forædlet ved Spangsbjerg Forsøgsstation, Esbjerg, i 1949, formentlig af forædleren Axel Thuesen. Den senere udvælgelse er foretaget på Hornum Forsøgsstation. Selektionen har stået på Pometet siden 1970’erne.
Rød Crisppo – tidligere selektion 782 – er forædlet ved Spangsbjerg Forsøgsstation, Esbjerg, i 1949, formentlig af forædleren Axel Thuesen. Den senere udvælgelse er foretaget på Hornum Forsøgsstation. Selektionen har stået på Pometet siden 1970’erne. Bærrene er glatte og størrelsen over middel. Busken er ikke tornfri. Foto: Annemarie Bisgaard. 

 

Pometets beskrivelse af de to sorter

Rød Crisppo

  • Blomstrer sent.
  • Skuddene har middel antal barktorne.
  • Bærrene er røde og stort set uden behåring.
  • Bærstørrelsen over over middel.
  • Smagen er god med citrusnoter.
  • Udbytteniveauet er stort.

 

Grovens Grønne Crisp

  • Blomstrer meget sent.
  • Skuddene har mange torne.
  • Bærrene er grønne og stort set uden behåring.
  • Bærstørrelsen er stor.
  • Smagen er god og med svag aroma.
  • Udbytteniveauet er middel.

 

Vi skal lave noget anderledes

- I vore dage handler det om at lave unikke produkter, hvis man vil have en særlig markedsplacering. Så skal vi jo ikke bare kopiere det, de gør i udlandet, eller dyrke de samme bærsorter som alle andre. På den måde er vi jo bagefter fra starten, pointerede Torben Toldam-Andersen.

- Vi skal gøre noget, der er anderledes. Sorten – og dermed genetikken – er dét, der betyder allermest for at lave noget unikt. Pometet er spækket med genetiske ressourcer og venter på, at nogen gerne vil bruge dem. Men hvornår kommer den dag, spurgte lektoren.

- Hvis vi ikke havde opbevaret netop disse to sorter, ville de sandsynligvis være væk, fastslog Torben Toldam-Andersen, der håber, at Rød Crisppo og Grovens Grønne Crisp nu får nyt liv efter cirka 40 anonyme år i genbanken.

Frugtavler Jan Jager klippede det røde bånd i forbindelse med navngivningen af de to stikkelsbærsorter: Rød Crisppo (billedet) og Grovens Grønne Crisp.
Frugtavler Jan Jager klippede det røde bånd i forbindelse med navngivningen af de to stikkelsbærsorter: Rød Crisppo (billedet) og Grovens Grønne Crisp. Foto: Annemarie Bisgaard.


Passer til det danske klima

Navngivningen blev højtidelit foretaget ved at klippe et rødt bånd, som omkransede en af buskene, over. Til den fornemme opgave havde Pometet hentet frugtavler Jan Jager, der er medlem af bestyrelsen i Dansk Gartneri.

- I Danmark har vi ingen forædlingsprogrammer med sorter af frugt og bær, selv om vi godt kunne ønske os ressourcer til det. Det vil være dejligt, hvis vi kunne frembringe nye danske sorter, der passer netop til det danske klima, sagde Jan Jager, Kærsbo Frugtplantage, Nr. Broby.

- Når vi ikke har ressourcer til at lave nye sorter, er det glædeligt, at vi i stedet kan navngive et par gamle, værdifulde danske sorter. De passer til dyrkning i dansk klima, og vi kan se, at de klarer sig rigtig godt.

Langt de fleste frugt- og bærsorter, som vi dyrker i Danmark i dag, kommer fra udenlandske forædlingsprogrammer, men vi har tidligere lavet sorter af blandt andet jordbær, hyld, æbler, kirsebær og stikkelsbær.

Både selektion 4025 (foto) og selektion 782 har levet en anonym tilværelse i genbanksamlingen på Pometet siden 1970’erne. Nu har de fået navn. Den grønne sort fik navnet Grovens Grønne Crisp (foto) og er oprindelig forædlet ved Spangsbjerg Forsøgsstation i Esbjerg.
Både selektion 4025 (foto) og selektion 782 har levet en anonym tilværelse i genbanksamlingen på Pometet siden 1970’erne. Nu har de fået navn. Den grønne sort fik navnet Grovens Grønne Crisp (foto) og er oprindelig forædlet ved Spangsbjerg Forsøgsstation i Esbjerg. Bærrene er glatte og store. Busken er ikke tornfri. Foto: Annemarie Bisgaard.


I forbindelse med Bærfestivalen solgte Pometet de to nye navngivne sorter af stikkelsbær som pottede planter til 100 kroner pr. styk. Mange besøgende gik hjem med en ny stikkelsbærplante under armen.
I forbindelse med Bærfestivalen solgte Pometet de to nye navngivne sorter af stikkelsbær som pottede planter til 100 kroner pr. styk. Mange besøgende gik hjem med en ny stikkelsbærplante under armen. Foto: Annemarie Bisgaard.

Fakta

  • Pometets areal er på cirka 13 hektar og har en omfattende samling af frugt- og bærsorter, heraf cirka 750 æblesorter
  • Samlingen fungerer som genbank og indgår i Nordisk Genbank.
  • Pometet bruges i undervisningen af studerende og i forskningsøjemed.
  • Pometets liste over 122 stikkelsbærsorter her.
  • Se Pometets sortslister her.
  • Bærfestivallen var støttet af Miljø- og Fødevareministeriet.