Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Danmark og Sverige er de eneste af seks undersøgte EU-lande, som har pesticidafgifter. Danmark opkræver de højeste satser. Det viser et nabotjek, som Landbrugsstyrelsen har foretaget i 2016 indenfor frugt- og bærproduktion i en række EU-lande. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Nabotjek hos frugt- og bærøkologer i EU

Landbrugsstyrelsen har gennemført nabotjek af den økologiske frugt- og bærproduktion samt af økologikontrollen i nogle af vore nabolande.

For at få et billede af, om der er fair konkurrence og sammenlignelige regler for dyrkning af økologisk frugt og bær i EU, besluttede de borgerlige partier med Fødevare- og Landbrugspakken, at der skulle gennemføres et nabotjek i udvalgte medlemslande.

Nu har Landbrugsstyrelsen gennemført to nabotjek for økologiske bær- og frugtproducenter.

I det ene nabotjek deltog svar fra seks ud af ni adspurgte lande: Sverige, Holland, Polen, Estland, Finland og Italien. Tyskland, Letland og Litauen svarede ikke.


Nabotjekket handlede om afgifter, tilskud til alternative plantebeskyttelsesmidler, forebyggelse af spredning af pesticider samt om arealtilskud. Herunder er nævnt nogle af de væsentligste resultater:


Pesticidafgifter – Sverige og Danmark

Overordnet viser nabotjekket, at der er mange ligheder imellem landenes måder at implementere og administrere reglerne på, men der er også forskelle.

Danmark og Sverige er de eneste lande, som har pesticidafgifter. Danmark opkræver de højeste satser. Sverige har en fast afgift, der ikke varierer i forhold til belastningsgraden.


Svovl – et eksempel på pesticidafgift

Et konkret eksempel med sprøjtesvovl viser, at der er stor forskel på pesticidafgifternes størrelse i Danmark og Sverige.

I Danmark er der for svovlmidlet Kumulus S en afgift på 95 kroner pr. kilo. Afgiften på det samme middel i Sverige er 22 kroner pr. kilo, skriver Landbrugsstyrelsen i rapporten.

I Danmark tilbageføres en del af provenuet fra pesticidafgiften til landbrugserhvervet i form af jordskattelettelser og bidrag til produktions- og promilleafgiftsfondene.


Udvikling af alternative midler

Italien og Holland har ligesom Danmark initiativer til udvikling af alternative plantebeskyttelsesmidler. Det kan betyde, at den økologiske landmand kan bruge nogle midler, der er mindre belastende for miljøet end dem, der anvendes i dag.


I Danmark er det muligt at søge tilskud til udvikling og godkendelse af disse midler.


Afdrift fra konventionelle marker

Spørgsmålet om beskyttelse mod vinddrift – det vi sige pesticider, der bæres med vinden eller fordamper og afsættes uønskede steder – er også med i nabotjekket.

Svarene i rapporten viser, at ingen af de adspurgte lande har indført specifikke foranstaltninger for at forhindre dette. Alle følger de generelle EU-regler på området. Landbrugsstyrelsen er dog bekendt med visse krav i Tyskland.

I rapporten nævnes forskellige tiltag mod afdrift som for eksempel den obligatoriske uddannelse af brugerne af sprøjtemidler, tilstedeværelse af læhegn, bufferzoner og forbud mod sprøjtning ved høje vindhastigheder.

I Danmark er der fra august i år krav om at anvende særlige dyser ved sprøjtning med prosulfocarb.


Tilskud

Tilskudsmulighederne til de økologiske frugt- og bæravlere varierer en del landene imellem.

Danmark ligger i den øverste ende med tilskud på 6.825 kroner pr. hektar til arealer med økologisk frugt og bær i forhold til eksempelvis Estland, der giver 3.113 kroner pr. hektar, og Holland, der giver 2.888 kroner pr. hektar.


Tyskland


Tyskland har valgt ikke at deltage i nabotjekket, men Landbrugsstyrelsen har via informationer fra internettet fundet, at de tyske avlere har adgang til plantebeskyttelse med kobber, og samtidig har de relativt høje tilskudssatser.

Tyskland har endvidere indført tiltag, som skal begrænse forureningen af økologiske afgrøder med prosulfocarb.

Læs hele rapporten om ’Nabotjek af økologisk frugt- og bærproduktion’ her.


Landbrugsstyrelsen har også foretaget nabotjek af økologikontrollen i frugtplantager i fem lande. I alle disse lande betaler frugtavlerne gebyr for kontrollen. I Holland og Sverige ligger gebyret på cirka 800 euro om året. Foto: Colourbox.


Tjek af økologikontrollen på primærbedrifter


For at se, om noget kan gøres mere effektivt og bedre for økologerne, gennemførte Landbrugsstyrelsen også et andet nabotjek af økologikontrollen på primærbedrifter i forskellige EU-lande.

Ministeriet fik svar fra fem lande: Holland, Estland, Malta, Finland og Sverige. De svarede blandt andet på antal og varighed af kontrolbesøg, hvor mange prøver der udtages, og om der er gebyr på kontrollen.


Svarene viser, at der er forskel på landene i forhold til deres opbygning af økologikontrollen, også mellem de lande, der har offentlig kontrol.

Umiddelbart ser det ud til, at Danmarks opbygning ligger tættest på Estlands og Maltas, skriver Landbrugsstyrelsen i rapporten. I Danmark foretages og finansieres økologikontrollen af staten.


Forskel på gebyr for kontrol

Tiden brugt på kontrollen varierer og afhænger blandt andet af antal hektar, produktionsform, m.v. Der er således en stor spredning på tiden brugt på kontrollen, mellem 2 og 13 timer.

I Danmark er økologerne ikke pålagt gebyr ved et kontrolbesøg. Det er man i Holland, Sverige og Finland, hvor gebyrerne er stort set ens. De laveste gebyrer findes i Estland og Malta.


I de fleste lande varsles primærproducenten om et kontrolbesøg. I de fleste lande udtages også stikprøvekontroller på 10 procent ud over de varslede kontroller, det gælder også Danmark. I Estland og Finland udgør stikprøvekontrollerne kun henholdsvis tre og fire procent.

Læs hele rapporten om ’Nabotjek af statskontrolleret økologi hos primærproducenter’ her.