Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Hindbær, jordbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld, kirsebær, blommer og vindruer må behandles med midlet Conserve mod pletvingefrugtfluen. (Foto: Helle Mathiasen)

Dispensation til Conserve i frugt og bær

Konventionelle og økologisk dyrkede frugt og bær kan behandles med Conserve i perioden 1. juli til 28. oktober.

Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen givet dispensation til anvendelse af Conserve mod pletvingefluen i en lang række frugter og bær.

Dispensationen gælder i perioden 1. juli-28. oktober 2017.


Betingelser for dispensation

Dispensationen til insektmidlet Conserve, som indeholder spinosad, er givet på følgende betingelser:

  • Dispensationen gælder i perioden 1. juli-28. oktober 2017.
  • Må kun anvendes til bekæmpelse af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, i vindruer, jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld, kirsebær og blommer.
  • Må i jordbær ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • Må i buskfrugt, stængelfrugt og vindruer ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet.
  • Må i hyld, kirsebær og blommer ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet.
  • Må i jordbær maksimalt anvendes 3 gange (min. 7 dages interval) og ikke senere end 1 dag før høst.
  • Må i kirsebær og blomme maksimalt anvendes 2 gange (min. 7 dages interval) og ikke senere end 7 dage for høst.
  • Må i hindbær og brombær maksimalt anvendes 2 gange (min. 10 dages interval) og ikke senere end 3 dage før høst.
  • Må i solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia, hyld og hyben maksimalt anvendes 2 gange (min. 7 dages interval) og ikke senere end 3 dage før høst.
  • Må i vindruer maksimalt anvendes 3 gange (min. 14 dages interval) og ikke senere end 14 dage før høst.
  • Må ikke anvendes i blomstrende afgrøder.

Må anvendes i økologisk produktion.


Brugsanvisning


Avlere, som bruger Conserve mod pletvingefrugtfluen, skal være besiddelse af denne brugsanvisning.


Registreringsnummer

Conserve – registreringsnummer 64-51.

 


Tagget med Plantebeskyttelse