Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Selv om hindbærstænglerne var i nøgen vintertilstand, da GartneriRådgivningen holdt grundkursus i hindbærdyrkning, var der masser af faglig information, som kursusholdet kunne tage ved lære af under besøget hos Jytte og Peder Mikkelsen i Flemløse. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Den nøgne sandhed om hindbær

En øget dansk produktion af sommerhindbær er måske på vej efter et grundkursus i hindbærdyrkning for nye avlere ved vintertide.

- Hindbær er et overset bær hos forbrugerne. Vi skal dyrke nogle flere af dem, og det håber jeg, at dette kursus kan være med til at råde bod på, sagde konsulent Dan H. Christensen, der var kursusleder på GartneriRådgivningens grundkursus i hindbærdyrkning.

Kurset strakte sig over to dage den 4. og 5. december. Først halvanden dag indendørs med teori om dyrkning og kulturteknik og sidst et besøg en regnvåd eftermiddag i marken hos hindbæravlerne Jytte og Peder Mikkelsen, Vesemosegaard, i Flemløse syd for Glamsbjerg.


Parret er erfarne avlere med 1,5 hektar hindbær, og desuden 13 hektar jordbær, 14 hektar bønner, 1,5 hektar rabarber, m.m.


14 interesserede og spørgelystne deltagere på hindbærkurset i marken på Vesemosegaard, der dyrker halvanden hektar med hindbær på friland, her sorten Tulameen. Kursusleder Dan H. Christensen, GartneriRådgivningen (i orange jakke) var underviser på hele kursusforløbet. Foto: Annemarie Bisgaard.


Glem Ample og Tulameen

Den ældste mark med hindbær på Vesemosegaard er plantet i 2008 med sorterne Tulameen og Glen Ample. Marken er sirligt passet, udtyndet og bundet op. Gammelt plantemateriale fjernes og afbrændes.

- Planterne på den laveste del af arealet har vi fjernet helt her i efteråret. De gav for lavt udbytte og for dårlige bær, så vi vil ikke brug tid på dem længere, fortalte Jytte Mikkelsen.

- På denne gamle mark er Glen Ample den bedste sort. Planterne var meristemformerede og kom i syv centimeters potter med alt for mange rødder i potterne, så de havde det svært i starten. Men marken har rettet sig efterhånden som årene er gået, fortalte Peder Mikkelsen.


- I år var bærrene virkelig flotte, og selv om vi fik meget regn, tørrede planterne hurtigt op, så vi kunne plukke igen, supplerer Jytte Mikkelsen, der i vinterperioden sørger for at trimme planterækkerne til næste sæson.

Tulameen-planterne klarer sig ikke så godt. Der er for få og lave skud, og bladene bliver gule. Vi har analyseret både jord og blade, men ikke fundet noget, siger Peder Mikkelsen, der tænker på, om planterne kan være plaget af virus.


De sorte hegnstrådsklemmer sættes på de øverste tråde for at fastholde og samle skuddene. Klemmerne sidder med passende afstand, så det er muligt at skubbe med skuddene. Planterne er holdt sammen midt på stativet om vinteren og frem til slutningen af maj. På den måde får knopperne på ydersiden af stænglerne mest lys til dannelse af blomster og bær. Foto: Annemarie Bisgaard.


Svage skud holdes ind til den nederste tråd med en bøjle. Foto: Annemarie Bisgaard.



Mange timers vinterarbejde

I oktober går Jytte Mikkelsen og et par medarbejdere i gang med at gøre planterne klar til næste sæson.

- Vi klipper først alle de gamle skud ned og bringer det afskårne materiale væk fra marken – til afbrænding. Dernæst udtynder jeg rækkerne til et passende antal skud, cirka 10-12 planter pr. løbende meter. Det giver plads til udvintring af enkelte skud.

- Dernæst bliver toppen på alle skud beskåret, og en sort bøjle bliver sat på de mindste skud for at fæstne dem til den nederste tråd.

- Til sidst binder jeg de svage skud til den øverste tråd med en elastiktang, og sætter klemmer på de øverste tråde, så skuddene er samlet, forklarer Jytte Mikkelsen.


For at undgå smitte samles alle afskårne stængler for enden af rækken, hvorfra de transporteres til en stak til afbrænding.



Bekæmpelse af ukrudt og rodskud


Hindbær sender mange rodskud op, også uden for rækken. For at holde disse skud neden og rækken smal kører Peder Mikkelsen hyppigt med plæneklipperen.

- Vi har prøvet at dække jorden med en 20 centimeter bred ukrudtsdug på hver side af rækken – og med bar jord i midten. Men planterne trivedes dårligere, og der kom også færre skud op i midten. Så det er ikke en god metode, forklarede Peder Mikkelsen, der anvender Kerb, Stomp og Reglone mod ukrudtet.

- Om foråret udtynder vi rækkerne manuelt til cirka otte skud pr. løbende meter – fire på hver side af rækken – når vi kan se, hvilke skud, der har klaret vinteren bedst.


Det nye areal med hindbærsorten Glen Ample er håndplantet med spade i marts 2017. Planterne var store barrodsplanter, og er kommet godt fra start. På grund af det våde efterår har ukrudtsbekæmpelsen været vanskelig. Foto: Annemarie Bisgaard.



Nyplantede hindbær

I marts 2017 håndplantede Jytte og Peder Mikkelsen et nyt areal med hindbærsorterne Glen Ample og Tulameen. De står med 50 centimeters afstand i rækken. Tulameen-planterne var meget små – dyrket i speedlingbakker – og har haft svært ved at komme i gang.

De nyplantede Glen Ample er derimod vokset godt til. De blev plantet som store barrodsplanter, og der kan høstes bær på dem i 2018, måske seks-syv tons pr hektar, vurderede Dan H. Christensen.

På grund af det våde efterårsvejr har det ikke været muligt at sætte stativ og tråd op til det nyplantede areal. Det bliver gjort til marts næste år.

Familien Mikkelsen har ikke regntag over hindbærrene. De overvejer muligheden. Kun et enkelt år har de haft så store problemer med regn, at en fjerdel af høsten gik tabt. Men de er opmærksomme på, at et regntag både kan beskytte mod svampesygdomme og øge bærkvaliteten.